Fødselsmodning er en jordemoderkonsultation som tilbydes fra uge 37+0. Fødselsmodning er en udvidet jordemoderkonsultation, og jeg spørger til graviditeten og dit helbred generelt. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at stille spørgsmål til graviditeten, fødslen, amning eller barsel. Jeg mærker selvfølgelig på din mave, vurderer hvordan dit barn ligger og lytter hjertelyd.
Modningskonsultationen er for dig, der gerne vil minimere risikoen for at blive sat i gang, hvis du går over tid.
Fødselsmodnende behandling kan bruges fra uge 37, og kan med fordel – og hvis den gravide har lyst – bruges flere gange i de sidste uger op til fødslen.
Kombinationskonsultation til fødselsmodning
Jeg tilbyder en kombinationsbehandling, hvor jeg arbejder med flere forskellige redskaber i jordemoderkonsultationen til at modne din krop til fødslen. Typisk vil jeg bruge rebozo-massage til at skabe plads, afslapning og afslappe bækkenet. Derefter vil jeg sætte akupunkturnåle for modning mens du ligger på maven på briksen. Jeg har en specialdesignet briks, hvor der er plads til mave og bryster, så du kan ligge afslappet på maven. Akupunktur er en smertefri behandling, men du vil kunne opleve en prikkende, stikkende eller snurrende fornemmelse, når nålene sættes i og lidt tid efter.
Mens nålene sidder i, får du en afslappende massage af øvre ryg og nakke. Massage har den virkning, at man frigiver oxytocin. Oxytocin er dét hormon, som også laver kontraktioner eller veer. Derfor kan en afslappende massage i kombination med akupunktur også hjælpe til at modne din krop til fødslen. Der vil være samtale undervejs, og vi kan ligeledes gennemgå fordele og ulemper ved naturlig modning, evidens for tiltag mv.
En modningsbehandling koster 650 kroner og varer 60 minutter.
Tilskud fra sygeforsikring Danmark til udvidet jordemoderkonsultation
Alle behandlinger, som jeg tilbyder til gravide, tager udgangspunkt i min viden som jordemoder. Jeg spørger derfor altid ind til din graviditet, lytter hjertelyd samt mærker på din mave. En modningskonsultation hos mig, er en udvidet jordemoderkonsultation, hvor jeg fører journal over dit helbred og graviditet. Der ydes tilskud fra sygeforsikring Danmark til jordemoderkonsultationer over 40 minutters varighed. Jeg indberetter elektronisk til Danmark efter behandlingen. Se mere om Danmarks takster her.
Hvis du har spørgsmål til behandlingen eller ønsker at booke en tid, er du velkommen til at kontakte mig.