Det er blevet meget populært at gå til gravidyoga i Danmark. Ja, i nogle kredse er det nærmest et must. Men hvorfor er det egentlig en god idé, og hvad gør det godt for med yoga i graviditeten? Det er jo altid en god idé at forholde sig kritisk, og jeg skal forsøge at svare på spørgsmålet her.
Gravidyoga er ikke et must. Det er en god idé. Bevægelse er gavnligt for den gravide krop i særdeleshed – men det er jo også gavnligt, når man ikke er gravid. Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide med en ukompliceret graviditet at være fysisk aktive 30 minutter om dagen. De fraråder dog alle former for kontaktsport og holdsport, hvor der er risiko for kontakt. Ligeledes frarådes sportsgrene med risiko for styrt. Yoga er altså særdeles tilladt.
Fysisk aktive gravide har færre komplikationer under fødslen
… skriver sundhedsstyrelsen også. Derudover har fysisk aktive kvinder oftere en tidsmæssigt kortere fødsel end ikke-aktive kvinder.
Der er selvfølgelig mange måder at være aktiv på. Og gåture, let løb (eller moderat, hvis du også har løbet før graviditeten, og det i øvrigt føles godt), svømning og let styretræning er også anbefalelsesværdigt.
Men hvad kan yoga så?
Gravidyoga hos en kvalificeret instruktør, kan være med til at øge din kropsbevidsthed. Yoga i graviditeten går ikke hurtigt, og du opfordres til at mærke indad. Det kan være en udfordring for de fleste af os kvinder i samfundet i dag. Netop derfor er det en god idé at gøre i en graviditet. Du kan bruge gravidyoga til at lære din krop og dit barn i maven at kende ved at mærke efter i hver øvelse.
Derudover kan yoga give dig større smidighed og styrke, som blandt andet er en fordel til en fødsel. Gravidyoga kan også lære dig at mærke hvor dine begrænsninger er i forhold til bevægelse, og styrke de svage områder, som vi alle har.
Bækkenbunden er et helt andet kapitel
I gravidyoga fokuseres også på bækkenbundsmuskulaturen. Det er vigtigt at lære både at spænde op i den og at slappe af i den. Bevidsthed omkring din bækkenbund – det muskellag som også er med til at holde din baby – kan hjælpe dig til lettere at slappe af i den under fødslen OG til hurtigere at få påbegyndt genoptræningen af den efter fødslen.
Vil du med på holdet i Aarhus C?
Så er der mulighed for at komme med nu – jeg er uddannet jordemoder, behandler og yogainstruktør, og jeg tilbyder små eksklusive hold med gravidyoga i centrum af Aarhus. Du kan læse mere om tidspunkter og priser lige her: www.annelinde.com/gravidyoga
Hvis du har spørgsmål til netop din graviditet og gravidyoga, er du velkommen til at kontakte mig her på siden under kontakt eller ved at ringe eller skrive til mig på: 42 56 00 71.