En jordemoder – er det ikke sådan én, man får tildelt, når man bliver gravid? Jo, det er sandt. Du vil altid have tilgang til jordemoderkonsultationer på hospitalet, hvor du er tilknyttet. Men en jordemoder kan meget mere end det. Og det er der ofte ikke tid til på landets hospitaler.
Derfor vælger mange at benytte sig at tilbuddet om en privatpraktiserende jordemoder. Her vil der være bedre tid, end du oplever i det offentlige, og der vil være mulighed for selv at præge dagsordenen for konsultationen.
Hvad kan du bruge en privat jordemoder til?
Jeg tilbyder i mit arbejde som privat jordemoder forskellige behandlinger og konsultationer. Du kan eksempelvis bruge en tid hos mig til:
– gravidmassage
– rebozo-massage
– fødselsforberedelse
– specielt tilrettelagt fødselsforberedelse for dig og din partner
– en snak omkring tidligere fødsel eller fødsler (efterfødselssamtale)
– vejrtrækningsøvelser
– træningsøvelser til ryg og krop
– gennemgang og øvelser til træning af bækkenbunden
– samtale omkring fødslen eller efterfødselsforløbet
– samtale omkring kommende kejsersnit
– samtale omkring sex under graviditeten eller efter fødslen
– fødselsmodning med akupunktur
– kvalmelindrende akupunkturbehandling
– fødeplan/ønskeliste – gennemgang af hvad du ønsker for den kommende fødsel
Ovenstående er et udsnit af, hvad jeg beskæftiger mig med som privat jordemoder i Aarhus. Det kan naturligvis kombineres, så vi eksempelvis i en jordemoderkonsultation kan have en samtale omkring vejrtrækning den første halve time, hvorefter jeg kan give dig en fødselsmodnende akupunkturbehandling eller vise din partner lindrende teknikker til fødslen.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.
Hvis du er interesseret i at bestille en tid, er du velkommen til at kontakte mig her på siden under kontakt eller ved at ringe eller skrive til mig på: 42 56 00 71. Du kan finde alle priser ved at klikke her: priser.