Velkommen hos annelinde.com

Min klinik ligger i Skødstrup, Nord for Århus. Jeg er uddannet jordemoder og behandler, og jeg tilbyder blandt andet jordemoderkonsultationer, privat fødselsforberedelse, gravidmassage, ammevejledninger, modningsbehandling, rebozo-massage og babymassage til mødregrupper.

Jeg holder rigtig meget af mit arbejde, og hos mig kan du/I være helt sikker på en konsultation med god tid og jeres behov i fokus. Jeg brænder for at hjælpe dig og Jer godt igennem graviditet, fødsel og ind i forældreskabet, og I vil opleve et trygt rum med mulighed for at drøfte tanker og overvejelser omkring netop jeres situation.

Jeg har desuden mange års erfaring med forskellige former for behandling og kombinerer ofte de forskellige teknikker i de behandlinger, jeg tilbyder – i samarbejde med dig. Du er i centrum, når du kommer i min klinik, og jeg tilpasser altid behandlingen netop til dig. Jeg arbejder med kroppen som en helhed, og jeg tror på, at krop og sind hænger sammen, og at en velfungerende og sund krop er det bedste udgangspunkt for en positiv psykisk tilstand.

I menuen kan du læse meget mere om de forskellige jordemoderydelser og finde ud af, hvad der passer til dig. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information.